super woman indtil Hollywood ringer – om at fejle

super woman indtil Hollywood ringer – om at fejle

10. august 2020 0 Af mbercon

 

Nogle gange skal man bare springe ud i tingene, før man føler sig klar. Noget jeg virkelig altid har haft svært ved. Jeg er nemlig en overforsigtig, lettere kontrollerende og analytisk person, og jeg husker mine fejl, som helst ikke skal gentages. Men den slags adfærd ender ofte i en hårdknude af frustration, hvor jeg ingen vegne kommer. Det geniale, jeg kommer med, skal, jo, helst være noget, der ikke går galt. Hvilket der desværre ikke er nogen forsikring for. Så det er bare om at gøre noget og se, om det fører til succes eller læring.. måske begge dele.

 

Hvis man gør noget, sker der noget.

Det har jeg hørt en del gange, og tit når jeg træder et skridt ud over kanten af min komfortzone, er det med de ord i baghovedet. Det er motiverende, fordi det modsatte også er sandt. Hvis man ikke gør noget, sker der ingenting.

Jeg er langsomt gået op for mig, at livet i høj grad handler om at fejle. Hvis alting var let og nemt, så ville man aldrig møde følelsen af at have opnået noget. Og det er, jo, det de fleste gerne vil. Opnå noget og være noget. Men vi vil også gerne undgå smerten og skammen. Derfor vælger mange måske ikke at udleve deres inderste drømme og følge deres kald. Vi synes, problemerne ikke burde være der. Men hvis man ser godt efter, bærer alle problemer muligheden for læring og dermed en større forståelse, som er den eneste vej til sejr og succes.

Jeg bliver nok ved med at gå efter mine drømme hele livet. Om de så manifesterer sig, som jeg ønsker det, eller om de bliver til noget andet, er umuligt for mig at styre. Men indtil Hollywood ringer, så har jeg besluttet at bruge mine evner, så godt jeg kan.

 

Nu gør jeg noget igen #afmedsommersulet

 Jeg har oprettet fitnessklubben, som er en gruppe på facebook. Jeg vil nemlig gerne i form, men af en eller anden grund, har det været svært for mig at gå 100% ind i det de sidste mange år.

Så for at motivere mig selv og samtidig sprede noget motionsglæde til andre i samme situation, har jeg besluttet at lave videoudfordringer i gruppen i de næste 8 uger. Dette er runde 2., da de første 8 uger blev gennemført i juni og juli.

Bare det at gennemføre noget, jeg har sat mig for, er succeskriterie nok for mig, og det lykkedes med fitnessklubbens første 8 uger, hvor mottoet var #småskridtstorsejr. Denne gang hedder udfordringen #afmedsommersulet og når de 8. uger er gået, skulle jeg gerne have opnået en mere fysisk forvandling.

Der skal mere vilje ind i træningen denne gang, og jeg vil have mere fokus på af spise rigtigt, så jeg både styrker kroppen og taber overflødige kilo.

Der er plads til alle

Alle er velkomne i fitnessklubben, og det er gratis. Både eksperter og sofaelskere må være med. Vi tager med kyshånd imod gode råd og motivation fra alle i gruppen. Du kan finde gruppen her:

https://www.facebook.com/groups/fitnessklubben

De første udfordringer fra juni og juli 2020