at satse 100% på noget

at satse 100% på noget

20. august 2020 0 Af mbercon

Jeg er da meget usikker på, om jeg nogensinde er gået hundrede procent ind til noget som helst. Måske har jeg gjort det.. Jeg ved i hvert fald, at jeg har haft et ønske om at gøre det. Men kender du det med, at det er som om, der er en usynlig tråd, der trækker i modsat retning, når man har besluttet sig for gennemføre noget fuldt ud?

I sidste uge startede jeg 8 ugers motionsmotivation i vores facebookgruppe, FITNESSKLUBBEN. Udfordring nr. 1 er at tage en beslutning om at gøre en opgave eller øvelse 100%. Hvis noget skal ændres, må der være en vijle bag det, som sørger for, at vi holder ved.

Det første der skete, efter jeg havde lavet en video til gruppen, om hvor vigtigt det var at forpligte sig 100%, var, at jeg begynde at få ondt halsen, som om en startende forkølelse ventede på mig. Så fik jeg ondt i hoften, så var jeg træt og så kom det dårlige humør. Alt sammen noget, der forhindrede mig i at gøre tingene 100%.

Det er ret specielt, for det føles virkelig som om, der er en kraft i mig, der nægter at overgive sig til en forandring. Og hvis jeg ikke afstår bevidst fra at gennemføre mine planer, står der ubevidste kræfter klar til at fastholde status quo. Men jeg har efterhånden lært, at det hjælper at genkende modstanden og ikke give op. Så jeg lod kroppen få lidt ro i et par dage og langsomt startede jeg op igen.

Det kræver energi og tålmodighed at ændre vaner. Det er heller ikke muligt at gøre alting 100%. Og hvis man prøver at ændre for mange ting på en gang, kan systemet og psyken ikke følge med. Så det gælder om at tage små skridt, være tålmodig og at vælge, hvad der vigtigst lige nu.

For mig er det vigtig, at mine arbejdsopgaver og min motion bliver prioriteret i denne periode. Så de næste 8 uger handler om at finde aktiviteter, der kan skabe en positiv forandring både fysisk og mentalt samt lære at udføre dem med fuld fokus og intention.

Hvornår har du sidst forpligtet dig til at fuldføre noget 100%? Hvad har du lært eller hvilke værktøjer bruger du, for at holde dig fokuseret?

Vil du gerne i form, eller har du brug for et fællesskab til at fastholde dine sunde vaner? Så er du meget velkommen i fitnessklubben. Det er helt gratis. Find gruppen på facebook her: https://www.facebook.com/groups/fitnessklubben

Tak, fordi du læser med og del endelig, hvis du kan bruge indlægget til noget. Det vil jeg blive rigtig glad for 🙂


Jeg har aldrig været særlig god til armbøjninger, men det vil jeg nu gøre noget ved. Her er mine første spæde forsøg.. øvelse gør mester. Håber jeg!?